mandag den 9. juni 2008

Børn fanget af fyrværkeri

Det var så overskriften på den artikel jeg skulle sidde og bryde mit hoved over, inden jeg satte mig ved det grønne bord(den var ikke grøn?) foran censor og lærer Ida. Men tror nu jeg starter med at fortælle lidt om weekenden "happenings". Lørdag havde jeg aftalt at være sammen med Michael, en af mine gode venner, og nogle andre for at han kunne slippe for familiens ulidelige nærvær. Jeg var cyklet ned på arbejdet, blot for at opdage at jeg havde været idiot nok til at se forkert på skemaerne. Jeg skulle have arbejdet dagen før!(ups)

Nå, men livet og dagen går videre(måske bare med en lidt mindre tolerant chef), og jeg tog hjem for at slå på tasterne og give liv til den blog i sidder og læser nu :) Dagen gik og jeg vidte at det nok var mest hensigtsmæssig at læse, men hvad fanden solen skinnede, så jeg hjalp min mor med sammenrive flere tons grene fra hækkeklipningen. Vi har åbenbart meget hæk(...)



Så gik halvdelen af dagen da også med det, samt at slappe af herefter. Jeg prøver at få kontakt med Michael hver 5. minut, for at minde ham om at vi skal have billetter til Indiana Jones samme aften. Da jeg endelig fik fat i drengen, var han på knallerten(surprise) og det var ikke til at høre ham. Jeg fik dog tydet det kryptiske sprog, en blanding af udstødning og københavnsk, til at jeg skulle bede Troels om at bestille billetterne(...). Der gik ligeså lang tid med at få fat i ham, blot for at finde ud af at han, ligesom Michael sad i et køretøj, og ikke kunne komme til en computer. Undertegnede blev derfor nødt til selv at ordne skidtet, og bestille 4 billetter til kl. 21.15.


Så gik turen til biografen, en halv time inde i Solkongen (som jeg meget gerne ville have set færdig!). Jeg var nede af ved papirfabrikken, hvor flere hundrede havde valfartet til cafe'erne og restauranterne nede til vandet. Jeg begik den fejl at stå halvvejs af cyklen, så jeg bruge den som et slags løbehjul, blot for at nå hen til vennerne og få denne kommentar "det så fandme bøsset ud...". Dog sagt med et smil, og latter. Michael havde taget sin ven fra sjælland, Johnny, med til biografen og sammen med troels gik vi ind for at sætte os. Filmen begyndte og der gik ikke mange øjeblikke før en 60-årig Harrison Ford svingede pisken, og spyttede fantastiske one-liners ud i stride strømme, sammen med ham drengen fra transformers(Shia LaBeouf). Uforglemmelig er især den scene hvor Indy og Shia fræser igennem biblioteket i et finere universitet, på en harley davidson :)



Mandag morgen. Klokken er 7.30 og jeg har taget mig sammen til at stå op, da jeg svagt huskede en aftale med min mor, om at vi skulle ud og løbe en tur, for derefter at tage en dukkert i søen. Det havde hun ikke helt husket, eller ihvertfald ikke hendes vækkeur! Nå, men hun kom da op, skulle have en kop kaffe og lige slappe af(...). Vi cyklede ud til søen, lagde vores tøj der, og begav os ud på et mini-marathon(8 km, og ja det er langt om morgenen!). Det var hårdt nok, men tydeligvis led min mor mest under de mange kilometer, og det er nu blevet mit job at få hende i form, inden jeg smutter til usa. Jeg skal da gøre et forsøg :p Vi fik badet i det dejlige vand, og cyklede atter hjem igen :)



Nu stod eksamen for døren, og om ikke mindre end en times tid skulle jeg være klar til at gå til forberedelse. Det blev først efter en tur på badeværelset og en drøj skål havregryn, der kunne have trængt til at vi havde fået købt noget mere mælk. Et "held og lykke" fra mor, og så var jeg ude af døren med drikkedunk i hånden og analyseark bag på cyklen :) Jeg sad på skolen i en 10 minutters tid med de andre af censors ofre, før jeg blev trukket ud til forberedelse, med en artikel(godt nok ikke lige det jeg havde ønsket mig!). Efter 40 minutters skribleri og tænken, skulle jeg ind og vise hvad jeg havde lært :) jeg kom ud og regnede helt ærligt med et 10-tal, men fik istedet 12(øv altså :P). Jeg slutter hermed glad af for i dag ;)




lørdag den 7. juni 2008

"En utraditionel værtsfamilie"


Dette var overskriften på en længe ventet mail, jeg modtog for 2 uger siden. Det var kl. 1.00 om natten da jeg tilfældigvis fik åbnet indbakken. Ligesom de andre gange jeg havde fået en mail fra AFS, regnede jeg med at det denne gang var noget med "Meld dig ind i de frivilliges forbund, bla bla...", men jeg blev istedet glædeligt overrasket! :)



Hej Andres
Jeg har lige fået mail fra USA, som har fundet en mulig værtsfamilie til dig. Men det er en ret utraditionel familie, da det er et homosexuelt par. De har værtet før hvor det har gået rigtigt godt, og de har vedhæftet en beskrivelse af dem selv. Da det er en anderledes familie har du mulighed for at takke nej, men jeg vil bede dig om at overveje det grundigt. Vi har før haft udvekslingstudenter hos homosexuelle par, og der har været en 100% succesrate. Du må meget gerne melde tilbage så hurtigt som muligt!


Curtis :)

Således har jeg nu fået en familie på den anden side af atlanten, endda en noget anderledes en af slagsen! Robert og Curtis har været sammen siden 1999, og bor i downtown Portland, Oregon. Robert er police officer, med en universitetsgrad i socialpsykologi(wow!). Curtis er lærer i 7. klasse med en grad i biologi og en mastergrad i læring. Det er nogle kloge hoveder jeg skal over til :)

Robert afprøver et nyt våben

Og her kommer så det mest fantastiske ;) De elsker begge at rejse, motionere/træne, se gode film, at ro kajak OG de har ingen kæledyr! :P Så jeg slipper jeg da for allergien det år.

Jeg har for nylig været til en lokal førorientering, hvor alle os i silkeborg egn som skal afsted, mødes for at gøre rede for de danske traditioner. Jeg skulle forklare hvorfor vi godt kan lide at slå katten af tønden, og tigge om slik en gang om året. Vi skulle lave dansk mad, og selvfølgelig lege nogle sociale tam-tam lege.

Jeg glæder mig utroligt meget til denne oplevelse, og så er der jo næsten kun 2 måneder til afrejsen fra København ;)