tirsdag den 5. august 2008

AFS, i gør det sgu godt ;)

Onkel Ole

Så er der jo gået lidt siden jeg sidst skrev, og jeg skriver da også kun fordi at jeg netop har haft det skide sjovt, det sidste stykke tid :) Endelig....endelig! Nu havde jeg fået papirer om hvad vi skulle ud of lave på vores førorienteringslejr med AFS. Alting var planlagt nøje, og således kunne jeg se på et skema hvor toiletbesøg var det eneste der ikke var planlagt til punkt og prikke :p Jeg tog toget mod Skanderborg og derfra mod Odense, og mod Roskilde den anden dag. Jeg sad stille og roligt med musik i øregangene, da jeg i toget lagde mærke til to andre siddende i den anden side af toget, som sad og snakkede om førorientering :) Vi faldt hurtigt i snak, søde mennesker, og derfra var togturen jo ikke længere så lang. . . [happy face]

Noget af familien

Med over 30 afrejsende "on site" på Vor Frue skole i Roskilde, kunne det godt blive lidt svært at lære hinandens navne. Men vi startede alle sammen ud om aftenen ved ankomst med at sætte os i en stor rundkreds(nej, vi holdt ikke hinanden i hænderne). I denne leg, hed jeg således ikke kun Andreas, meeen... Andreas Antilope :) Så kreativ er jeg... Imens kunne vi alle sidde og grine med, mens Mikkel Mongol, Thomas Tis, og Andreas Afføring også kom på banen. Afføring og Tis hang jeg en del ud sammen med ;)

Det blev en af de fedeste lejre, jeg har været på :P Sammenholdet var fantastisk, og lederne ... they were just good at that shit :P Simply amazing, ja således var det lidt trist at skulle sige farvel til alle på roskilde station, men fik da heldigvis Mongol og Elefant(Ejnar) at rejse med hjem :) Jeg følte mig virkelig godt forberedt på min rejse efter den her Camp, og nu er nervøsiteten faldet, og spændingen steget til uanede højder! . .

På legepladsen med "the cousins" :P

Jeg fik I regionaltoget, på vej hjem at vide af min far, om jeg ville med hen til mine bedsteforældre, for at være sammen med hele familien næste dag? Selvfølgelig vil jeg det, og så fik jeg således min søvn, og en morgendukkert i søen før jeg igen tog afsted :) mod Give. Det er altid fedt lige at være sammen med familien, og især den fynske halvdel som jeg ikk har været sammen med i alt for lang tid! Desværre var det også denne dag at jeg skulle sige farvel til dem, før jeg skal til USA :(


Men så kommer vi også lidt til det triste... Da jeg satte mig ved computeren i morges modtog jeg en mail fra Robert. Curtis blev indlagt på hospitalet igår, da han i skolen var kollapset og besvimet midt i undervisningen. Lægerne mener det har noget at gøre med en hjertefejl, som han kan have arvet efter sin far der havde det samme. Hans tilstand er stabiliseret nu, og han står til en hjerteevaluering og cardiogram. Håber i vil inkludere ham i jeres bønner, og ellers bare "send your best wishes" :) Truly hope you get well soon Curtis





Ingen kommentarer: